Derfor har vi kirken

Kirken er til for at vi kan høre det glade budskab om vore synders forladelse. Det giver os mod til at leve vort fælles liv med håb til fremtiden.

 

  • Kirken er for alle. Enhver, der er døbt i Folkekirken, er medlem af den. Enhver - også ikke medlemmer - kan deltage i gudstjenesten på lige fod.
  • Kirken er iflg. Grundloven evangelisk-luthersk. Læs herom i Luthers lille Katekismus bag i Salmebogen.
  • Kirkens fællesskab består af alle, der vil være med. Kirkens liv er alle dens medlemmers ansvar.
  • Gudstjenesten er kirkens hjerteslag. Her mødes vi for at takke Gud for livet og for at høre "hvad Gud vil tale til os".
  • Gudstjenesten er ikke underholdning men glædelig alvor. Den kræver som alt andet, der er vigtigt, - fordybelse.

Vil du fordybe dig mere i, hvad vi har kirken for, kan du på kirkekontoret gratis bestille "En folkebog om troen" skrevet af biskop Søren Lodberg Hvas og sognepræst Kaj Mogensen.