Udflugt til Sverige

Glæd dig til en

 

Udflugt til Marstrands skærgård

 

Igen i år inviteres ”vendelboer med begrænset udlængsel” til vor traditionsrige Sverigesudflugt.

 

I år får vi en pragtfuld sejltur med turbåden M/S Drott gennem smalle sunde og mellem smukke skær og klippeøer omkring Marstrand. Vi ser den smukke Marstrandsø med dens imponerende fæstning fra forskellige vinkler. Og vi kommer tæt på den spændende skærgårdsnatur med sæler, et rigt fugleliv og en natur, der veksler mellem lune beskyttede bugter med et væld af planter og nøgne klippeskær i mange farvenuancer. Det bliver en tur, hvor alle sanser bliver mættede og hvor der hele tiden er noget nyt at se på.

 

Turen er tilrettelagt i samarbejde med Stena Line og Gunnars båtturer, Dyrön.

 

onsdag d. 13. juni 2012

Program

 

  9.20   Vi mødes ved Stena terminalens ventesal til hurtigfærgen ca. midt på Valutaslangen.

10.00   Afgang med hurtigfærgen Stena Express

12.00   Ankomst til Gøteborg . Vi fortsætter straks med bus til Marstrand

13.15   Vi sejler med turbåden M/S Drott gennem bl.a. den smukke Albrecht sunds kanal.   

            Derefter går turen ind gennem den indre skærgård til de fascinerende øer mellem

            Marstrand og Tjørn. Er vejret godt når vi også en tur ud i den ydre skærgård, hvor

            naturen er helt anderledes.                  

16.30   Vi kører med bus tilbage til Gøteborg.

18.15   Vi sejler med Stena Danica til Frederikshavn. Undervejs får vi Restaurant Metropolitans 

           varme mad, som er inkluderet i prisen.

21.45   Ankomst til Frederikshavn       

Husk: Evt. madpakke, danskvand e. lign. Regntøj kan måske blive nødvendigt. Se vejrudsigten dagen før. Tag fotoapparat og kikkert med. Der bliver rigeligt at se på.

OBS: Man må ikke nyde egen mad og drikke på turbåden M/S Drott. Men der serveres eftermiddagskaffe og 1 stk. kage, som er inkluderet i prisen.

 

Pris: 600 kr. Prisen gælder færgebilletter, bus, turbåd med kaffeservering og middag på Stenafærgen, inkl. vand. Der kan købes vin og kaffe til aftensmaden.

 

Morgenbakke: For 75 kr. kan der bestilles morgenbakke på Stena Express. Den betales sammen med tilmeldingen.                                                                                                                     

 

Tilmelding sker inden 16. maj  til Frederikshavn Sogns kirkekontor. Kirkepladsen 4. 9900 Frederikshavn. (Åbent ma. - fr. 8.00-12.00 + to. 16-18 Tlf. 98420599). Tilmelding er først gyldig, når betaling er sket. Pladsen kan ikke overdrages til andre uden aftale med kirkekontoret.

 

Maksimalt deltagerantal er 95 personer. De først tilmeldte kommer med - og der bliver rift om turen. Turen tilbydes fortrinsvis personer bosat i Frederikshavn kommune. Hvis der er plads ved tilmeldingsfristens udløb, tilbydes turen til en videre kreds.

 

Arrangør: Frederikshavn sogns menighedsråd.

 

Forbehold: Deltagelse sker på eget ansvar. I det omfang busselskab og rederier ikke kan gøres ansvarlige hæfter deltagerne selv for evt. udgifter som følge af uheld, aflysninger og forsinkelser.

 

Yderligere oplysninger fås hos sognepræst Laurids Korsgaard. tlf. 98420076. lako@km.dk